Bal på Haderslevhus


Find danseskoene frem: Voksne holder fest på HaderslevHus hver weekend, når der er lørdagsbal med livemusik.

Du kan spise med – enten ved eget eller fællesbord kl. 19.30. Du kan finde lørdagsmenuen under “menu” på hjemmesiden.

Der er gratis velkomstdrink ved bordreservation til min. 8 personer.
Tilmelding til spisning er nødvendig – via sms til 25322825 eller køb billet online.

Mad og entré koster 250 kr.
Kommer du kun for at danse eller blot høre musik efter maden, koster det 120 kr. at komme ind (og 50 kr. i medlemskab af Borgerforeningen første gang, du kommer i år)
Der er livemusik fra kl. 20.30-01.30.
Altid garanti for god dansemusik.
Vi ses på byens største dansegulv!

FOR AKTUELT PROGRAM/KALENDER:
KLIK HER!

BILLETSALG HER

Eller: RESERVÉR DIN SPISEBILLET VIA SMS til
25 32 28 25




God Musik

Vil du høre musikken eller kender du ikke husets musikanter, så kan du læse om dem lige her. Vi har skrevet lidt om de forskellige, dygtige musikere, som gæster huset jævnligt.

Vi glæder os til at se dig.
Kom alene, som par eller i en flok.
Hos os er der masser af plads og højt til loftet.

Se hele årets kalender her.

Kalender 2020 vises her:

Arrangementer på Haderslevhus

Du kan opleve lidt af hvert på Haderslevhus. Her er sjæl og atmosfære, god stemning og glade gæster. Vi er til at tale med om priserne, og uanset om du inviterer 2 eller 300 personer til firmafest, begravelse, fødselsdag, polterabend, julefrokost eller bryllup, skræddersyr vi gerne arrangementet efter dine ønsker.

Vi tilbyder faste arrangementer som dans for voksne (bal), koncerter, livemusik, temafester. Vi har 5 forskellige selskabslokaler og rigtig god mad – i og ud af huset. 
Hver uge er der i hverdagene cirkus-skole for børn og senioraktivitet med Kultur- og Borgerforeningen Haderslevhus. Vi har gode rammer til teater, generalforsamlinger, store og små selskaber, foredrag, musik og møder.

Haderslevhus, Slotsgade 33, Haderslev

Prøvemiddag og akustisk koncert i den gamle Ridderbar

Der er begrænsede pladser til denne særlige mindeværdige oplevelse, som HaderslevHus arrangerer nu på fredag den 24/5-2019.

Denne aften afholdes der en prøvemiddag/test af idéer på den nye restaurant i Riddersalen på HaderslevHus, og der bliver kræset for maden, som laves udelukkende af lokale råvarer.

Der tilberedes 10 mindre serveringer delemad for kun 395 kr. (I skal kun dele med jeres eget bord… det er sådan lidt tapas-agtige anretninger som serveres pr. bord).

De 10 serveringer består af:

Tigerrejer – Hvedekerner – Ramsløg
Røget laks – Butterdej – Cruditet
Gravad okseinderlår – Coppa – Radisser
Rygeost – Hjemmesyltet surt
Okse – Cremet Blomme – Karser – Chips
Hvide asparges – Ømand Bacon – Capers
Teres Major (skulder mørbrad) – Nye Kartofler – Løg – Bearnaise
2 x Elmegaards oste – Oliven – Pomerang Marmelade
Rabarber Trifli
Brownie – Vanille Is – Saltet Karamel

Maden serveres kl. 19. Dørene åbnes kl. 18.30.
Vi er så heldige, at Kasper Buch og Nigel Ray Beck kan komme. De spiller en akustisk koncert kl. 21.

Så bestil allerede nu: Spiser du med, er koncerten gratis. Ellers koster det 100 kr. i entré fra kl. 21.

Vi vil dog klart anbefale, at I prøver middagen, så vi kan få testet sammensætningen af de lokale råvarer. Feedback fra den lokale befolkning er nemlig årsagen til at vi stabler dette arrangement på benene.

SMS til 25322825 og skriv hvor mange der skal dækkes til ved jeres bord. Glæd jer: Det er de gamle borde fra Ridderbaren, og de gode stole, som stammer fra Tønderhus, som I skal sidde ved og i.

Jyske Fællesspisning 24/4-2019

Stegt flæsk ad libitum!

Jyske Bank er initiativtager til fællesspisning og Musik med Kaj og Lone fra NonStop den 24/4.

Tilmeldingsfrist 17/4 men gerne allerede nu til: Lisbeth.Mosegaard@jyskebank.dk

Overskud og særskilte sponsorater går til Kultur- og Borgerforeningen Haderslevhus med formålet at holde liv i det fælles måltid

Pressemeddelelse: Jyske Bank vil i samarbejde med Kultur- og Borgerforeningen Haderslevhus være med til at holde liv i det fælles måltid og kampen mod ensomhed. Sig derfor JA til denne invitation.

Vi inviterer flere af vores gode kunder, vores samarbejdspartnere, deres virksomheder og ansatte til et par timer med fællesspisning og lidt underholdning.

Samtidig ønsker vi at støtte et godt formål lokalt i Haderslev.

Derfor vil overskud fra betaling af mad-billetten og særskilte sponsorater gå ubeskåret til Kultur- og Borgerforeningen Haderslevhus ved Mette Gejl Erlang. Hun har i høj grad taget initiativ til at bekæmpe ensomheden blandt de ældre i Haderslev og omegn med flere spændende arrangementer på Haderslevhus.

Jyske Fællesspisning i kampen mod ensomhed sker

– Onsdag den 24. april 2019
– Vi åbner dørene kl. 17.00 og sætter os til bords 17.30
– Haderslevhus, Slotsgade 33, 6100 Haderslev
– Menuen lyder på en god dansk hverdagsret ”Stegt flæsk med persillesovs” ad libitum
– Pris pr. deltager 110 kr. incl. 1 vand/øl
– Underholdning vil være i form af lidt musik, fællessang og den gode snak ved bordene

Sæt X i din kalender nu og tilmeld dig på mail. Send gerne en samlet tilmelding for din arbejdsplads. Alle er velkomne.

Derudover vil vi selvfølgelig gerne påminde jer om at der er fællesspisning og bal for danseglade voksne hver lørdag på Haderslevhus .
Resten af april byder på live musik og lækker mad. Bl.a. er Robin og Tailors på programmet i påsken, samt PetMics med Kisser & Søren weekenden efter. Se mere her.

Program for hele året finder du her.

Vi ses til God Mad & God Musik på Haderslevhus