FREDAGSROCK på Haderslevhus: Musik for voksne!
Nedenfor er en liste over kommende koncerter, hvor musikken spænder vidt fra country-rock til GLAM-rock.
Håber I vil bakke op om vores nye musik-koncept.
Vi glæder os i hvert fald til at se jer.
Og husk: Der er også MUSIK & DANS hver lørdag, når der er bal på Haderslevhus fra kl. 20-01.

Støttet af statens kunstfond og musicbooking.dk er der fremover musikalsk underholdning og koncerter på udvalgte fredage.

Se det aktuelle musik-program ved at klikke her.

Sidste nyt

ONLINE-BILLETSALG HER

1/10-2021: The GLAM: Greatest hits of glamrock

Hamrende umoderne … det er hvad THE GLAM er.
The GLAM ligeglade. De spiller rock med svaj i bukserne, plateau på støvlerne, glimmer på tøjet og glimt i øjet – faste i troen på, at det de laver på scenen, holder hele vejen hjem hos publikum.

THE GLAM har en udstråling, der får koncertgængere til at glemme, at THE GLAM, stort set lever på en forhistorisk kliché. Bandet beviser gang på gang, at rock IKKE behøver være en alvorlig sag, og at gode sange og dårlig smag er et fantastisk udgangspunkt for en fest.

THE GLAM tager udgangspunkt i 70’ernes GLAM periode, men ingen af periodens populære navne er fredet, og for den sags skyld heller ikke andre … hvis der er knald på, spiller vi det. Nyd når THE GLAM skånselsløst forkæler publikum med deres versioner af GLAM og rock.

Numrene lyder som en tro kopi af originalen, men ørene kan dog ikke snyde øjnene.
Så hvad ser man? – En flok originaler der ikke er de originale!
Alt går dog over, og bedst som du tror du kender det næste nummer, så kaster THE GLAM sig ud i halsbrækkende vovestykker, som hører hjemme helt andre steder. 
Det hele efter mottoet: Er det muligt – skal det prøves.

8/10-2021: Country aften med
The Consolation

Oplev mere! Vær med til en skøn aften i Country-musikkens tegn.
Er du til roots, country rock og et strejf af blues, med stærk sangskrivning og masser af internationale kvaliteter, ja så er her en koncert, du ikke skal snyde sig selv for.

The Consolation består foruden forsanger og sangskriver Nis Gaarde (vokal, guitar, banjo m.m.), af Jacob Svensson (bas), Sven Busck (trommer), Leif Bruun (pedalsteel), Vincent Daly (guitar) og Emma Sommer (kor, percussion).Besøg bandets Facebook-side her:
https://www.facebook.com/theconsolationofficial
Stream ‘Astoria’ lige her:
https://orcd.co/theconsolation-astoria-album
Stream ‘Heartland’ lige her:
http://smarturl.it/ConsolationHeartland

OBS: Mulighed for køb af billet med eller uden mad. Maden serveres kl. 18.

22/10-2021: Torben Lendager & Roosters

Torben Lendager var i 70´erne et af de helt store idoler hvor han sammen med Walkers fik mange pige hjerter til at banke.
Senere gik han solo men har idag fast samarbejde med Roosters.
Tilsammen danner de Torben Lendager & Roosters.

Repertoiret består af de gamle hits fra Walkers tiden, hits fra hans egen solo karriere blandet med div cover numre.

Der er mulighed for at købe billet med eller uden mad. 2 timer før koncertstart serveres der 2 retter mad i den gamle Ridderbar.

Koncerten afholdes i den store sal på HaderslevHus.

The Boss –tribute to Springsteen
29/10-2021

Endnu engang gæster the Boss – tribute to Springsteen HaderslevHus. Sveddryppende tribute til Bruce Springsteen´s kæmpe bagkatalog!
“The Boss” er et af de bedste, mest energiske og autentiske bud på absolut troværdig hyldest til Bruce Springsteen.
Nu manifesteret som et af Danmarks bedste “tribute-bands”.
Michael Christensen: leadvokal/guitar/mundharmonika
Jesper Gruschy: Saxofon/kor.
Michael Pagaard: Guitar/kor.
Allan Franch: Trommer.
Jeppe Houborg: Bas/kor.
Jesper Daus: Keyboard/harmonika/kor.

Arrangør: musicbooking.dk/Borgerforeningen

5/11-2021: Kasper Buch

Tip fra HaderslevHus: Hør lige denne skønne sang – den er simpelthen intet mindre end fantastisk : Klik her for at høre “This song”

Du finder din billet her: http://gig.to/sstour2020 ⬅️
Pris 150 kr.

Kasper Buch og band har eksisteret siden Tønder Festival 2015, og det er ikke helt uden betydning at den lokale Tønder-gruppe mødtes her, da genren folk/rock/pop lystigt præger musikken.

Bandet, som består af Kasper Buch, Torben Ilsøe Nielsen, Preben Hultgren, Maria Schulz og Simon Møbjerg Nielsen, har på bare få år præsteret mere end 100 koncerter rundt i det danske land som bandet Southern Sound. Især året 2019, hvor bandet markerede sig på nogle af landets største festivaler og spillesteder, samt fik airplay på P4, Globus Guld, og Radio 24/7.

Bandet har tidligere spillet support for navne som Sylvester Larsen, Signe Svendsen (DK), Anthony da Costa (USA) og På Slaget 12 (DK).

Take It Down – single:
https://www.youtube.com/watch?v=6fdO-UnX-Zc&feature=youtu.be

12/11: And, The ABBA Show & FOXX Danceband

I anledning af Mortensaften samme uge, har vi sammensat et skønt program med and på menuen samt FOXX Danceband og The ABBA Show som underholdning.

FOXX har en energi som altid sætter gang i festen og de navigerer med kyndig hånd gennem et repertoire, der spænder vidt, fra 70’ernes discorytmer over danske 80’er-hits til nutidens allerbedste pop- og rock-sange – og selvfølgelig ikke mindst The ABBA show, som du kan læse om her:

Nostalgi i højeste Gear.! I Foxx er vi stolte af vores show, – The ABBA show – som er et show i showet. Det er svært at sidde stille, når Caroline og Evi i fuld udklædning folder sig ud som Agnetha og Anni-Frid med alt, hvad der hører sig til af lækre vokalharmonier og skinnende satin-tøj.
Med udgangspunkt i en stor kærlighed til disco’ens svenske mestre byder vores ABBA-show på et nøje udvalg af de bedste sange fra ABBAs fantastiske bagkatalog, præsenteret som var det nytårsaften 1980, med Dancing Queens, Super Troubers og ”men after midnight” (Gimme, gimme, gimme) m.m.

Køb billet ved at klikke her.

Fredag den 19/11 2021:
THE ROCKING GHOSTS
Køb din billet her.

Pigtrådens pæne drenge giver koncert på HaderslevHus!
I mere end 40 år har de leveret god gedigen dansemusik.
De har optrådt med navne som The Rolling Stones, Hermans Hermits, The Swinging Blue Jeans, The Spotnicks og Cliff Richard. Oplev Mere – vær med!
Der kan købes billet med eller uden dagens ret.
Dagens ret serveres kl. 19 i den gamle Ridderbar.
Dørene til koncerten i store sal åbnes kl. 20.
Koncert kl. 20.30

26/11-2021: Stegt flæsk & John Mogensen Live

Vi gentager successen: Kom og vær med til et forrygende show fra John Mogensen Live.

Der serveres stegt flæsk med persillesovs.

En aften fyldt med god mad, anekdoter, sang og musik.
Kom og vær med til et forrygende show fra John Mogensen Live. Forsangeren Karsten Noel har både John Mogensens look, stemme og karisma! – og sammen med Brian Thomsen på tangenter skal det nok blive en super hyggelig aften.
De genskaber tilsammen den gode feststemning fra dengang, og som publikum til JOHNMOGENSENLIVE – bliver man derfor straks sendt tilbage til en farverig tid, hvor der både var ”fut i fejemøget” og ”noget galt i Danmark”.

10/12-2021: Nightriders

17/12-2021 Shu-bi-dk/Koncert

Bandet byder på en aften med Shubiduas kendingsmelodier. Så find kiks, dansesko og lommetørklæder frem og tag med på en nostalgisk, musikalsk stjernefart af de bedste. Køb billet m/u mad (kl. 18.30).

Fed rock spillet med Tryk På, både for Kære Lone og Sand Hans, som får sig en Rom & Cola (Nam Nam !) et sted i Danmark… For Den Røde Tråd hele vejen igennem, fra Sorgenfri til Costa Kalundborg, er Shu-Bi-Duas udødelige klassikere !

SHUBI.DK er Danmarks nye Shu-Bi-Dua hyldestorkester.
Repertoiret hentes hovedsageligt fra “Shubbernes” storhedstid op igennem 1970’erne, dog med enkelte afstikkere til 80’erne og 90’erne.

Bandet spiller et bredt udsnit af både de kendte og knap så kendte sange, lige fra de tidlige rock’n’roll-numre til de sofistikerede popsange.

Musikken spilles med energi, nerve og kærlighed til originalerne samtidig med, at SHUBI.DK fører de gamle sange ind i det nye årtusind – de leverer en live-sound, som nænsomt blander lyden af 70’erne med lyden af i dag.

SHUBI.DK er kompetente og engageret, og bandet gør en dyd ud af gengive detaljerne i de originale arrangementer og genskabe de klangflader, som var med til at gøre Shu-Bi-Dua så folkelige og langtidsholdbare: de helt rigtige guitar-licks affyres uden rysten på hænderne; de leveres på en sprød bund af trommer, bas og keys, alt imens forsangerens varme, runde og maskuline bas-røst solidt bakkes op af de øvrige musikeres luftige og kordrenge-agtige englestemmer!.

Entré: Mad (julebuffet) & Musik 500 kr, Koncertbillet u/mad 250 kr


BAL med live musik:

Om lørdagen er der musik og dans til BAL på HaderslevHus. Målgruppen er danseglade voksne, både par og singler. Her er højt til loftet og plads til alle.

Der er gratis velkomstdrink ved bordreservation til min. 8 personer.
Tilmelding til fællesspisning den første lørdag hver måned, skal ske senest torsdag samme uge. Bestil via sms til 25322825 eller køb billet online.

Her kan du læse mere om Bal for danseglade voksne hver lørdag.

Du kan købe billet til husets arrangementer her – eller reservére plads til spisning via sms til 25322825.

Parkering:

Vi har egen parkeringsplads og bagindgang på jomfrustien mellem nr. 20 og 22 ved keglecenteret. Derudover er der parkeringspladser i håndværkerparken samt ved Kosmorama i Hertugens Baghave, hvis der er optaget på Slotsgrunden.

Kender du ikke husets orkestre, kan du læse om de forskellige musikanter på Haderslevhus her.

Andre spændende arrangementer på HaderslevHus

Udover musik og teater, er der også offentlige foredrag, børne-events og meget, meget mere på HaderslevHus.
Se med på facebook eller kultunaut.dk.

DU KAN FÅ HUSET FOR DIG SELV:

Selskab, møde eller bare mere plads?

Det er selvfølgelig muligt at booke selskab, møder mm. hos os.
Vi er til at tale med om priserne.
Læs mere om mad i og ud af huset ved at klikke her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *