Kategoriarkiv: Arrangementer

Arrangementer og events i Haderslevhus

Jyske Fællesspisning 24/4-2019

Stegt flæsk ad libitum!

Jyske Bank er initiativtager til fællesspisning og Musik med Kaj og Lone fra NonStop den 24/4.

Tilmeldingsfrist 17/4 men gerne allerede nu til: Lisbeth.Mosegaard@jyskebank.dk

Overskud og særskilte sponsorater går til Kultur- og Borgerforeningen Haderslevhus med formålet at holde liv i det fælles måltid

Pressemeddelelse: Jyske Bank vil i samarbejde med Kultur- og Borgerforeningen Haderslevhus være med til at holde liv i det fælles måltid og kampen mod ensomhed. Sig derfor JA til denne invitation.

Vi inviterer flere af vores gode kunder, vores samarbejdspartnere, deres virksomheder og ansatte til et par timer med fællesspisning og lidt underholdning.

Samtidig ønsker vi at støtte et godt formål lokalt i Haderslev.

Derfor vil overskud fra betaling af mad-billetten og særskilte sponsorater gå ubeskåret til Kultur- og Borgerforeningen Haderslevhus ved Mette Gejl Erlang. Hun har i høj grad taget initiativ til at bekæmpe ensomheden blandt de ældre i Haderslev og omegn med flere spændende arrangementer på Haderslevhus.

Jyske Fællesspisning i kampen mod ensomhed sker

– Onsdag den 24. april 2019
– Vi åbner dørene kl. 17.00 og sætter os til bords 17.30
– Haderslevhus, Slotsgade 33, 6100 Haderslev
– Menuen lyder på en god dansk hverdagsret ”Stegt flæsk med persillesovs” ad libitum
– Pris pr. deltager 110 kr. incl. 1 vand/øl
– Underholdning vil være i form af lidt musik, fællessang og den gode snak ved bordene

Sæt X i din kalender nu og tilmeld dig på mail. Send gerne en samlet tilmelding for din arbejdsplads. Alle er velkomne.

Derudover vil vi selvfølgelig gerne påminde jer om at der er fællesspisning og bal for danseglade voksne hver lørdag på Haderslevhus .
Resten af april byder på live musik og lækker mad. Bl.a. er Robin og Tailors på programmet i påsken, samt PetMics med Kisser & Søren weekenden efter. Se mere her.

Program for hele året finder du her.

Vi ses til God Mad & God Musik på Haderslevhus

April måned på Haderslevhus

BAL FOR DANSEGLADE VOKSNE i APRIL:

Hver lørdag kan du købe 2 retter lækker mad samt entré til livemusik for en pris på kun 250 kr.

Det koster 120 kr. at komme ind efter maden. Der kan købes natmad kl. 23.
Dørene åbnes kl. 18.30, Mad kl. 19. Dans fra kl. 20.30-01.30.

RESERVÉR DIN SPISEBILLET VIA SMS til 25 32 28 25

OBS: Kokken sørger for de bedste lokale råvarer, når han tilbereder maden, så vi ser gerne de større spise-reservationer senest torsdag kl. 12.
Husk at vi giver gratis velkomstdrinks til gæsterne ved bordreservation til min. 8 personer.

18/4-2019: Påskebal med Robin (Skærtorsdag)

Menu:
Skinkesnitzel med pommes saute, ærter smørsauce.
Fløderand med bærkompot.

Når Robin er i huset, er der garanti for fyldt dansegulv. Robin spiller masser af hits, der kan synges med på og selvfølgelig danses til. Han er den bedste, siger alle kendere. Robin er ekspert i at få publikum på dansegulvet. Han er elsket for sine fortolkninger af Shakin’ Stevens og Elvis, men ikke mindst for sine egne samt dansk toppens numre. 

20/4-2019: Påskebal med Tailors (Påskelørdag)

Menu:
Hjemmelavet hønsesalat på ristet brød. Rosetter af bagt hvid fisk med nye kartofler og persillesovs. (Kan du ikke lide fisk, så laver vi gerne en bøf efter aftale).

Musik: Tailors er en trio med mere: Der er ikke mange danske bands, der har underholdt publikum i fem forskellige årtier. Det har Tailors.

Siden 1978 har orkestret stået på scener og blokvogne i haller og på markedspladser over hele Danmark og leveret varen: Årtiers hits for enhver smag og for publikum i alle aldre.

Repertoiret spænder fra Smokie til Springsteen, fra Ed Sheeran til Dodo & The Dodos og fra Laban til Justin Timberlake. Tailors er tre, og de har mindst tre ting til fælles: De elsker musikken, de elsker at optræde, og de har det skideskægt med det.

Bandmedlemmer
Lars Pedersen: Elguitar og vokal
Mikkel Bryde: Keyboards og vokal
Yvonne Jeanette Thøgersen vokal (som er også med i Mig og min mentormed sangen: ”For evigt og altid”)

Et lille udklip om Yvonne og Hilda Heick finder du her.

27/4-2019:
PetMic’s med Kisser & Søren  

Kisser & Søren er gæstesolister ved aftenens lørdagsbal med PetMic’s.
Haderslevhus er klar med byens største dansegulv og masser af dansk top musik denne aften.

Menu:
Dansk Bøf med stegte løg, ærter, brun sovs og kartofler.
Gammeldaws æblekage.

Kisser & Søren. Hr. og Fru Jylland, Vel nok et af de travleste og populæreste »Slager« par i Danmark. Med mere end 100 egne melodier og tekster, plus en stribe af »de goe gamle«, er der nok at tage af, når parret byder på »ægte Dansk underholdning«.
Kisser & Søren har over de seneste mere end 15 år opbygget en enorm fanskare, der elsker deres finurlige, sjove og – nogle gange – mere alvorlige tekster og melodier. En stribe cd’er er det blevet til. Samtidigt har parret formået at blande nogle af alle de gamle »eviggrønne« sange ind i deres festlige underholdning, når det handler om det mere voksne publikum.
Og det er – ALTID PÅ DANSK!

HUSK: RESERVÉR SPISEBILLET VIA SMS til 25 32 28 25

Berlev’s Rock ‘n’ Roll hotel på Haderslevhus

5/4-2019 kl. 21

Det gamle spillested Haderslevhus er klar med nye toner og gensyn med den lokale sanger Esben Hegelund, som gæstede os til Fest for livet i 2018.

Med læderstøvlerne solidt plantet i 70’ernes riffbaserede rockmusik står legendariske Søren Berlev og hans rock’n’roll hotel klar til at sparke døren lige op i kronjuvelerne på den danske og internationale musikscene. Materialet har været undervejs gennem en årrække, men det er omsider lykkedes rock-veteranen at samle et hold af dedikerede musikere, der ikke kun spiller, men lever og ånder rock’n’roll på lige fod med tromme-troldmanden selv.

Ud over den energiske forsanger Esben Hegelunds karismatiske vokal og no bullshit-attitude i front udgøres bandet af guitar-ekvilibristen Erik Winther og den bundsolide Søren Fjalland på bas, mens gryderne holdes på fuldt blus af den ustoppeligt svingende Berlev selv. I fællesskab skaber de deres til tider hårde, til tider bløde og til tider syrede, men altid højt-energiske rocklyd, der følges til dørs med en utrætteligt virkende spilleglæde.

Med sig i bagagen har bandet det anmelderroste album You Can Make It!, som er produceret af Flemming Rasmussen i Sweet Silence Studios. Lige fra intro-riffet på Don’t Fool Me er der lagt i ovnen til en sand rock’n’roll-fest, og festen fortsætter med sprøde riffs, tunge trommer og ørehængende omkvæd på skæringer som Push-Push og Let’s Go to the Movies. At bandet også mestrer de mere tilbagelænede tempi demonstrerer de på den beskidt groovende Walking to the Sunset og pladens eftertænksomme rockballade Troubles.

 Der er langt fra lagt op til sober familieferie, men derimod en forbandet charmerende omgang rock af den gode gammeldags skuffe, når Berlev’s Rock’n’Roll Hotel indtager landets spillesteds- og festivalscener. Check ind, lad dig rive med af de tunge rytmer og fængende melodier og stift bekendtskab med et rockband, der tydeligvis gør, hvad de elsker.

se mere her: https://rocknrollhotel.dk/video/

 Køb din billet her.

Der er 70 VIP billetter incl mad inden koncerten – reserver din plads til spisning via SMS til 25322825