Alle indlæg af Mette

Musikanterne

På Haderslevhus er der livemusik hver weekend.

Der er mange gengangere blandt musikanterne, så vi synes I skal præsenteres for de mennesker, som ofte spiller i huset. Klik på de forskellige links for yderligere info.

PetMic’s
De 2 unge herrer sørger altid for fyldt dansegulv. Repertoiret spænder fra gode gamle hits til toner fra idag.


Carsten Bo & Jon
Her er endnu engang tale om 2 unge herrer med fantastiske stemmer og rigtig god musik. Du kan lytte til musikken ved at klikke på navn og link ovenfor.

ROBIN
Når Robin er i huset, er der ikke kun garanti for fyldt dansegulv men også for mange gæster til fællesspisning. Robin spiller masser af hits, der kan synges med på og selvfølgelig danses til. Han er den bedste, siger alle kendere. Robin er ekspert i at få publikum på dansegulvet. Han er elsket for sine fortolkninger af Shakin’ Stevens og Elvis, men ikke mindst for sine egne samt dansk toppens numre. 

Nils & Bernd (tidligere Le Gabs)
Repertoiret er utroligt bredt og varieret med især masser af tresser musik. Nils & Bernd spiller også masser af 70´er musik og op til nutidens bedste numre fra både udenlandske og danske top kunstnere.

Se kort video fra Haderslevhus

Se en lille video her.

Musikpaletten
Denne erfarne duo/trio kan varmt anbefales.
Musikpaletten spiller både helt nye samt ældre hits, alle med den fællesnævner at få gæsterne på dansegulvet. Glæd jer til disse musikalske mennesker, som sørger for god stemning og god musik. Efter længe overvejelser og i samråd med Helene, som har været den eneste og fast sangerinde i Musikpaletten i flere år, er vi blevet enige om, at udvide staben i Musikpaletten med endnu en sangerinde.

Hvem er Merethe?
Merethe er en dygtig og rutineret sangerinde, som med sine snart 15 år på de danske scener, nemt og ubesværet kan træde ind i et ellers rutineret og sammenspillet team. Flest gange som duo, men af og til også som trio, kvartet eller kvintet. Brian Kaufmann er selvfølgelig vores faste mand bag trommerne.
Merethe kommer i forvejen fra et meget velspillende og populært band, så hun kender til gamet. Med sin professionelle tilgang, attitude, dejlige fløjlsagtige vokal og glade gemyt, falder hun perfekt ind i Musikpalettens univers. Merethe er en meget alsidig sangerinde, som genremæssigt spænder bredt. Uanset om det er indenfor moderne-, 70-80’er-, dansktop- eller countrymusik, formår hun at fremføre sangene og samtidig være stilen tro, så det er en sand fornøjelse!

Der er dans hver lørdag fra kl. 20.30-01.30. Inden dansen er der mulighed for at deltage i fællesspisning med en lækker middag kl. 19.30. Maden laves fra bunden og af friske råvarer.

Der er gratis velkomstdrink hvis der reserveres til min. 8 personer.

Hver lørdag kan du købe lækker mad samt entré til livemusik for en pris på kun 250 kr.

Det koster 120 kr. at komme ind efter maden.
Der kan købes natmad kl. 23.
Dørene åbnes kl. 19, Mad kl. 19.30
Dans fra kl. 20.30-01.30.

RESERVÉR DIN SPISEBILLET VIA SMS til 25 32 28 25

Se hele årets musik program her.

Øvrigt musik:

På Haderslevhus afholder vi også andet end lørdagsbal.

Følgende musik-oplevelser finder også sted:

Koncerter:

Kasper Buch og Nigel Ray Beck har allerede flere gange optrådt sammen i den tidligere Ridderbar med akustiske koncerter. Det er klart en oplevelse værd. Kasper og Nigel skriver selv deres sange, og har derfor en skøn historie om sangens oprindelse. Begge mænd er meget sympatiske og vi glæder os hver gang til at de skal optræde. Første gang de optrådte var sammen med Southern Sound, hvor Kasper er forsanger, og Nigel mestrede musikken i bandets pauser.


Southern Sound har som nævnt Kasper Buch i front. Du kan høre deres musik og læse mere ved at trykke på bandets navn. Her er kort info:

Årets Tønder festival i 2015 skulle vise sig at være en ny begyndelse på et Folk/Rock band ved navn, Southern Sound. Navnet i sig selv afslører hvor deres medlemmer kommer fra, nemlig Tønder.
Southern Sound består af Torben Ilsøe Nielsen, Maria Schulz, Simon Nielsen, Preben Hultgren og Kasper Buch.
Bandet har eksisteret siden 2015, og på så kort tid har mere end 80 koncerter fundet sted!

Bandet udgav i sommeren 2017 deres debut album “This is Southern Sound”, godt et år efter deres EP. Gruppen blev blandt andet nomineret til årets musikpris på Esbjerg Rock festival, siden hen har det kun gået en vej, fremad!


Berlev´s Rock n Roll Hotel med den legendariske Gasolin-trommeslager Søren Berlev samt den lokale forsanger Esben Hegelund i front. Du kan læse vores indlæg om den allerede afholdte koncert lige her.

Blues, Jazz og Swing

Derudover er der til efteråret flere arrangementer med Blues, Jazz og swing. Følg med på siden her, som opdateres jævnligt.

Se i øvrigt Haderslevhus kalenderen her.

Jyske Fællesspisning 24/4-2019

Stegt flæsk ad libitum!

Jyske Bank er initiativtager til fællesspisning og Musik med Kaj og Lone fra NonStop den 24/4.

Tilmeldingsfrist 17/4 men gerne allerede nu til: Lisbeth.Mosegaard@jyskebank.dk

Overskud og særskilte sponsorater går til Kultur- og Borgerforeningen Haderslevhus med formålet at holde liv i det fælles måltid

Pressemeddelelse: Jyske Bank vil i samarbejde med Kultur- og Borgerforeningen Haderslevhus være med til at holde liv i det fælles måltid og kampen mod ensomhed. Sig derfor JA til denne invitation.

Vi inviterer flere af vores gode kunder, vores samarbejdspartnere, deres virksomheder og ansatte til et par timer med fællesspisning og lidt underholdning.

Samtidig ønsker vi at støtte et godt formål lokalt i Haderslev.

Derfor vil overskud fra betaling af mad-billetten og særskilte sponsorater gå ubeskåret til Kultur- og Borgerforeningen Haderslevhus ved Mette Gejl Erlang. Hun har i høj grad taget initiativ til at bekæmpe ensomheden blandt de ældre i Haderslev og omegn med flere spændende arrangementer på Haderslevhus.

Jyske Fællesspisning i kampen mod ensomhed sker

– Onsdag den 24. april 2019
– Vi åbner dørene kl. 17.00 og sætter os til bords 17.30
– Haderslevhus, Slotsgade 33, 6100 Haderslev
– Menuen lyder på en god dansk hverdagsret ”Stegt flæsk med persillesovs” ad libitum
– Pris pr. deltager 110 kr. incl. 1 vand/øl
– Underholdning vil være i form af lidt musik, fællessang og den gode snak ved bordene

Sæt X i din kalender nu og tilmeld dig på mail. Send gerne en samlet tilmelding for din arbejdsplads. Alle er velkomne.

Derudover vil vi selvfølgelig gerne påminde jer om at der er fællesspisning og bal for danseglade voksne hver lørdag på Haderslevhus .
Resten af april byder på live musik og lækker mad. Bl.a. er Robin og Tailors på programmet i påsken, samt PetMics med Kisser & Søren weekenden efter. Se mere her.

Program for hele året finder du her.

Vi ses til God Mad & God Musik på Haderslevhus

Berlev’s Rock ‘n’ Roll hotel på Haderslevhus

5/4-2019 kl. 21

Det gamle spillested Haderslevhus er klar med nye toner og gensyn med den lokale sanger Esben Hegelund, som gæstede os til Fest for livet i 2018.

Med læderstøvlerne solidt plantet i 70’ernes riffbaserede rockmusik står legendariske Søren Berlev og hans rock’n’roll hotel klar til at sparke døren lige op i kronjuvelerne på den danske og internationale musikscene. Materialet har været undervejs gennem en årrække, men det er omsider lykkedes rock-veteranen at samle et hold af dedikerede musikere, der ikke kun spiller, men lever og ånder rock’n’roll på lige fod med tromme-troldmanden selv.

Ud over den energiske forsanger Esben Hegelunds karismatiske vokal og no bullshit-attitude i front udgøres bandet af guitar-ekvilibristen Erik Winther og den bundsolide Søren Fjalland på bas, mens gryderne holdes på fuldt blus af den ustoppeligt svingende Berlev selv. I fællesskab skaber de deres til tider hårde, til tider bløde og til tider syrede, men altid højt-energiske rocklyd, der følges til dørs med en utrætteligt virkende spilleglæde.

Med sig i bagagen har bandet det anmelderroste album You Can Make It!, som er produceret af Flemming Rasmussen i Sweet Silence Studios. Lige fra intro-riffet på Don’t Fool Me er der lagt i ovnen til en sand rock’n’roll-fest, og festen fortsætter med sprøde riffs, tunge trommer og ørehængende omkvæd på skæringer som Push-Push og Let’s Go to the Movies. At bandet også mestrer de mere tilbagelænede tempi demonstrerer de på den beskidt groovende Walking to the Sunset og pladens eftertænksomme rockballade Troubles.

 Der er langt fra lagt op til sober familieferie, men derimod en forbandet charmerende omgang rock af den gode gammeldags skuffe, når Berlev’s Rock’n’Roll Hotel indtager landets spillesteds- og festivalscener. Check ind, lad dig rive med af de tunge rytmer og fængende melodier og stift bekendtskab med et rockband, der tydeligvis gør, hvad de elsker.

se mere her: https://rocknrollhotel.dk/video/

 Køb din billet her.

Der er 70 VIP billetter incl mad inden koncerten – reserver din plads til spisning via SMS til 25322825