Kommende koncerter

De næste par måneder er der flere spændende koncerter på HaderslevHus. Støt op om huset og få en skøn oplevelse i hjertet af Haderslev.
Derudover er det selvfølgelig muligt at booke selskab hos os.
Vi er til at tale med om priserne.
Læs mere om mad i og ud af huset ved at klikke her.

Se det aktuelle program for 2020 ved at klikke her.

ONLINE-BILLETSALG HER

6/3-2020: SYLVESTER LARSEN & NÅLEØJET: Lille Landsby Tour
Opvarming: Kasper Buch

Billetten koster 100 kr. Køb billet via billetlink her.

Sylvester Larsen spiller en lytte-venlig popmusik, der med klare budskaber og rockede undertoner, altid sørger for at levere en musikalsk oplevelse for alle.

INFO:
Sylvester Larsen dropper de traditionelle spillesteder på sin kommende forårstour 2020, og besøger i stedet for en lang række små danske landsbyer. Sylvester synger primært på dansk, og tidligere i 2019 udgav han singlen ”Lille Landsby”, som er en hyldestsang til de små landsbyer i Danmark.
Sangen er en rejse tilbage i tiden, til dengang de provinsen stortrivedes. Dengang var begrebet udkants Danmark endnu ikke opfundet. Lokale erhversdrivende indgik som en naturlig del af de små samfund, og folk kom ganske enkelt hinanden ved på en helt anden måde.
I takt med de følgende års centralisering fulgte butiksdød, nedlagte busruter, huspriser i frit fald og arbejdspladser der i stigende grad rykkede til storbyerne. “Hvor er det ærgerligt at det er gået sådan, for var Danmark ikke, mentalt og økonomisk set, et sundere og mere homogent samfund dengang?
Var det ikke et kongerige hvor afstanden mellem bybo og landbo var mindre”, spørger Sylvester med et drømmende udtryk?
Sylvester Larsen har mange gode minder fra barndomsferierne i den lille flække ”Flade” på Mors – en by som i dag, nærmest er gået i stå. Købmanden er lukket, skolen er lukket og mange er flyttet derfra. ”Vi skal bevare de danske landsbyer” udtaler Sylvester, og fortsætter: ”De små samfund er en vigtig del af vores historie og kultur, og de bliver komplet undermineret af storbyerne. Vi har alt for travlt med de store linjer, men der er intet så befriende og smukt som en dansk landsby med lokalkultur og sammenhold, der giver plads til hinanden, fællesskabet og naturen” afslutter Sylvester Larsen.
I “Lille landsby” synger Sylvester om de blomstrende landsbyer, han selv tilbragte en stor del af sin barndom og ungdom i, og som han savner den dag i dag. Musikvideoen til sangen er i skrivende stund set af over 100.000 mennesker på You Tube.
Bandet ”Nåleøjet” består af trommeslager Robin Pold, bassist Klaus Nielsen og guitarist Thomas Nielsen.

1/4: Celtic Horizon Band

Skotsk aften på Haderslevhus. – Det er ikke en aprilnar. Det er til gengæld en oplevelse værd. Lad dig tryllebinde for en aften og oplev “God Mad & God Musik”: Der serveres en skotsk-inspireret menu inden koncerten med det skotske Celtic Horizon Band, som består af grundstammen fra den hedengangne skotske gruppe Beggars Row med Bob Ferguson i spidsen – Gruppen der adskillige gange har bjergtaget det danske publikum.
Deres evne til at indfange og tryllebinde publikum er uovertruffen.

Når Celtic Horizon Band er på scenen, er der fest og høj stemning. Skotske Celtic Horizon Band spiller glad tempofyldt skotsk og irsk musik med både nye samt originale sange og melodier. Det er et band, som kommer tæt på publikum og samtidig garanterer en fantastisk oplevelse.

Køb din Celtic Horizon Band billet her.

5/4: Peter Vesth & Kristian Rusbjerg: Søndags-matiné

Søndagsplan: En lækker frokost og derefter: PETER VESTH OG KRISTIAN RUSBJERG
Kultur- og Borgerforeningen Haderslevhus samarbejder med Musicbooking.dk og Haderslev Hus ApS om frokost-musik denne søndag:

Mange kender nok bedst Peter Vesth når man nævner sangen Veras Vinterven, eller måske fra en herlig sommerferie på Bornholm, hvor Peter og hans bror Torkild var en fast del af musikken på øen i mange år. Med sin guitar om halsen og muntre anekdoter spiller og synger han sine sange med nærhed og en tydelig glæde, der smitter af på sit publikum.

Peter har sunget og spillet i mange årtier og har igennem tiden skrevet noget nær 500 sange, som er nået langt ud over vores landegrænse. Adskillige gange har han været i Nashville Tennessee, for at indspille og skrive sange og på den måde fået en skabt sig en spillestil der i USA nok vil blive kaldt Country and Folk. Sidste år modtog han dog prisen som årets Mandlige Dansktopsanger i Boxen i Herning. Han har nu også haft mere end 50 sange på Dansktoppen og omkring halvdelen har oven i købet nået første pladsen.

I dag turnerer Peter Vesth landet tyndt med sin nye makker Kristian Rusbjerg, som med sin harmonika har formået at sætte harmonikaen på det musikalske landkort. Kristian har igennem de sidste 15 år spillet med utallige forskellige musikere og rørt mange forskellige genre.

Bestil din frokost samt entrebillet via link nedenfor. Musikken spiller fra kl. 14-16. Kommer du efter maden, kan du også købe billet online eller betale i døren.

Billetlink til Peter Vesth og Kristian Rusbjerg her.

24/4: Southern Sound

Fra forsanger Kasper Buch: Kære HaderslevHus 😊
Gå ind på vores facebook Southern Sound for at høre meget mere af vores musik 🎶
Du finder din billet her: http://gig.to/sstour2020 ⬅️
Pris 50 kr.

Tip fra HaderslevHus: Hør lige denne skønne sang – den er simpelthen intet mindre end fantastisk : Klik her for at høre “This song”

Southern Sound har eksisteret siden Tønder Festival 2015, og det er ikke helt uden betydning at den lokale Tønder-gruppe mødtes her, da genren folk/rock/pop lystigt præger musikken.

Bandet, som består af Kasper Buch, Torben Ilsøe Nielsen, Preben Hultgren, Maria Schulz og Simon Møbjerg Nielsen, har på bare få år præsteret mere end 100 koncerter rundt i det danske land. Især året 2019, hvor bandet markerede sig på nogle af landets største festivaler og spillesteder, samt fik airplay på P4, Globus Guld, og Radio 24/7.

Siden udgivelsen af deres første album, “This is Southern Sound”, er bandet blevet sign’et hos det aarhusianske pladeselskab DANA Studio, der også har produceret bandets seneste album, “Travel”.
Denne titel blev senere også navnet på bandets hidtil største turné, som bød på koncerter i ind- som i udland.

Bandet har tidligere spillet support for navne som Sylvester Larsen, Signe Svendsen (DK), Anthony da Costa (USA) og På Slaget 12 (DK).

Take It Down – single:
https://www.youtube.com/watch?v=6fdO-UnX-Zc&feature=youtu.be

BAL med live musik:

Hver lørdag er der god mad og god musik til BAL på HaderslevHus. Målgruppen er danseglade voksne, både par og singler. Her er højt til loftet og plads til alle – og mange.
Du kan spise med – enten ved eget eller fællesbord kl. 19.30, hvor der på buffeten er alt det, du kan spise. Godt med kød, salat, kartofler og sovs.

Der er gratis velkomstdrink ved bordreservation til min. 8 personer.
Tilmelding til fællesspisning lørdag skal ske senest torsdag – via sms til 25322825 eller køb billet online.

Her kan du læse mere om Bal for danseglade voksne hver lørdag.

Du kan købe billet til husets arrangementer her – eller reservére plads til spisning via sms til 25322825.

Vi har egen parkeringsplads på jomfrustien mellem nr. 20 og 22. Derudover er der parkeringspladser i håndværkerparken samt ved Kosmorama i Hertugens Baghave.

Kender du ikke husets orkestre, kan du læse om de forskellige musikanter på Haderslevhus her.

Andre spændende arrangementer på HaderslevHus

Udover musik og teater, er der også offentlige foredrag, børne-events og meget, meget mere på HaderslevHus.
Cirkus Mojn træner cirkusskole for børn hver torsdag eftermiddag. Se med på facebook eller kultunaut.dk.

Dette link er til vores online-kalender – Gem det, så er du altid opdateret!

Skriv et svar